Vi har altid plads til nye medlemmer. Dit handicap fra tidligere klub overføres.
Vi har intet indskud ved indmeldelse, men i stedet gratis kurser og pro-træning.
Program:
Bogense Golfklub indførte i 2011 en mentorordning som en del af tilbuddet til nye klubmedlemmer.
En mentor er en erfaren hcp. spiller, som stiller sig til rådighed som kontaktperson for nye medlemmer.
Mentoren fungerer som et bindeled til klubbens forskellige ordninger/procedurer og er den person, det nye medlem altid kan henvende sig til vedrørende spørgsmål, der har at gøre med klubbens liv.
Især er der opmærksomhed på, at det nye medlem lærer at bruge inforummet og 19. hul (cafeen).
Mentoren vil blive tildelt i perioden hvor du er i gang med træningen. De vil stå klar med råd og dåd og besvare dine spørgsmål. De vil også introducere dig til "kaninklubben", hvor man har muligheden for at spille golf med erfaren spillere.
En mentor er en erfaren hcp. spiller, som sætter nye medlemmer ind i diverse procedurer og svarer på spørgsmål ved at være deres faste kontaktperson.
Regelundervisning og -prøve:
Regelundervisning er 2 gange på en lørdag fra kl. 9 til kl. 11 og derefter er der en times træning, som forestås af erfarne golfspillere fra klubben.
Undervisningen foregår på 18 huls banen, hvor reglerne forklares i praksis.
I forbindelse med undervisningen udleveres også et lille hæfte, hvor reglerne er illustreret.
Regelundervisningen afsluttes med en on-line prøve opsat af DGU.
Du kan finde prøven på DGU’s hjemmeside - Golf.dk/golfregler/regelprøve
Bliv ikke nervøs – ingen er endnu dumpet og ingen kommer til det.
Slagundervisning og -prøve:
Efter at have fået noget praktisk undervisning hos vor pro-træner, så bliver du tilknyttet en mentor. Så starter man med at spille nogle runder på par-3 banen sammen med sin mentor. På den måde øver du at spille på banen og føler dig nogenlunde tryg ved at slå til golfbolden med de forskellige jern m.v.
Når din mentor synes at du er klar, så kan I starte med at spille på 18 hullers banen.
Det er vigtigt at du kan de basale slag for at kunne spille på mesterskabsbanen. Mentoren vil sammen med pro-træneren bedømme om du er klar ud fra følgende guidelines:
Langt spil:
Der skal på driving range kunne slås med valgfri kølle/jern i længden mindst 60 meter for damer og 100 meter for herrer og inden for en bredde af hhv. 30 og 40 meter til siderne. 6 bolde ud af 10. b.
Indspil, pitch: Der skal fra ca. 20 meter fra green med jern slås til green: 6 bolde på green af 10. Det vigtigste ved denne prøve er at få bolden op at flyve.
Indspil, chip: Der skal fra 5 meter fra green med valgfrit jern slås til green: 8 bolde af 10 på green.
Bunkerspil: Der skal slås 10 slag fra bunker: 6 bolde skal slås ud af en bunker.
Putning: Der skal puttes til 9 huller på øvelsesgreen med varierende længde. Gennemføres med 21 slag.
Baseret på dit niveau af spil under træningen med pro-træneren, bliver der løbende fulgt op med begynderudvalget og Mette Jørgensen for at få tilknyttet en mentor, som passer niveau mæssigt til dig. Herefter bliver man godkendt til at kunne spille på mesterskabsbanen sammen med din mentor eller i Kaninklubben. Under dit træningsforløb kommer man til at spille 5 x 9 huller med din mentor på og/eller i Kaninklubben. Mentoren vil løbende vurdere om du er klar til at spille alene på den store bane og melder tilbage til begynderudvalget, når du er nået dertil. Derved får du tildelt et handicap på højst 54.
Dernæst bestiller vi DGU-kort til dig og med dette i hånden kan du frit spille på de fleste af landets golfbaner. Både her og i udlandet kan der dog være krav om et højeste handicap for at kunne spille. Hos os er det 54.
Selvom du har fået DGU-kort er du velkommen til at fortsætte i kaninklubben. Det er en god måde at få et socialt netværk og spillemakkere.
G6 samarbejdet er et samarbejdet mellem følgende klubber:
- Bogense Golfklub
- Barløseborg Golfklub v/Assens
- Blommenslyst Golfklub vest for Odense
- Golfklubben Lillebælt v/Middelfart
- Midtfyns Golfklub v/Ringe
- Odense Eventyr Golf i Odense.
Samarbejdet indebærer at du som fuldtidsmedlem kan bestille et G6 medlemskab og dermed erhverve ubegrænset gratis spilleret på hver af disse klubbers baner på alle ugens dage.
Medlemskab bestilles ved indbetaling af kr. 1250,- på klubbens konto 1551-4376156834 eller med betaling via mobilpay på nr. 792427 med angivelse af medlemsnummer + G6 i ref.felt.
Der udstedes ikke længere kort som bevis for indbetaling, men der modtages en kvittering på mail for indbetaling indeholdende medlemsbetingelser. Medlemskabet registreres samtidig i Golfbox, så der ved spil på fremmed bane vises 0 i greenfee. Der behøves så ikke indskrivning i greenfeebogen.
I samarbejdsaftalen er følgende øvrige begrænsninger:
- I forbindelse med de deltagende klubbers turneringer gælder kortet ikke.
- G6-kortet kan anvendes ifm. med klubber-i-klubben besøg o.l. på de omfattede baner, men spillerne skal registreres i Golfbox og bekræfte ved ankomst.
- G6 kortet gælder ikke ved større gruppebooking til en i forvejen aftalt pakkepris for golf, spisning m.v.
Det samme er tilfældet ifm. turneringsafvikling med fast turnerings- og greenfeepris. Eksakte regler fremgår af medlemskvitteringen.
.png)
info@bogensegolfklub.dk

Mandag, Torsdag, Lørdag kl. 9.00-13.00
Telefon i åbningstiden: 22 40 28 45
Bogense Golfklub
Kristianslundsvej 15 - 5400 Bogense
Vores medlemstal stiger hver måned og vi forstår egentlig godt hvorfor, men her er nogle hurtige grunde ifølge vores medlemmer: